Sunday, September 11, 2016

Poezi

Fluturojne ndjenat porsi nje zog,
foleja e tyre pa marre leje ndertohet.
Nuk tremben nga erera dhe smog,
shpesh here embelsi e tyre thartohet.

Kerkojne te gjejne krahe te ngrohte,
kur bejne te ndezin disa shkendia.
Zeri i tyre nga veprat behet me i forte,
sepse zjarri nuk ndizet nga vetmia.

Naten ato ndjekin enderrat qe duan,
kompromise bejne dhe ne gjume.
Kane mbrojte nga cdo gje qe i gjuan,
gjithmone bertasin "vetem une."

Ndjenjat kane sekrete te veshtira,
zotesine per t'i gjetur lum kush e ka.
Nje mund te sjelle vetem te mira,
por,edhe shume te tjera sa per bela.